| | | |
Udviser kvindelige miljøtilsynsførende en anden adfærd i varetagelsen af deres job end mandlige? Gør kvindelige læger? Kvindelige uddannelsesvejledere, byggesagkyndige, tandlæger eller skattesagsbehandlere? Betyder de ansattes kønsfordeling noget for offentlige organisationers opgavevaretagelse? Giver en mere ligelig kønsfordeling blandt lærerne fx bedre indlæring i folkeskolerne, og påvirker universiteternes kønsfordeling antallet af forskningspublikationer? Betyder det noget for statslige styrelsers performance, om der er kvindelige direktører? Påvirker køn med andre ord adfærden og resultaterne deraf?
Vi ved det ikke. Ved at se på adfærd inden for forskellige dele af den offentlige sektor søger projektet ’Institutioner, køn og adfærd: Har personlige karakteristika betydning i den danske offentlige forvaltning?’ at opnå viden herom. Projektets ambition er således at finde ud af, hvordan og under hvilke omstændigheder køn betyder noget for den offentlige forvaltnings opgavevaretagelse. Herunder undersøger projektet, i hvilket omfang regulerings- og socialiseringsmekanismer under forskellige organisatoriske set-ups henholdsvis neutraliserer eller understøtter eventuelle adfærdsforskelle mellem kønnene.
Projektet er et bidrag både til forvaltningsforskningens muligheder for at forklare adfærd og til politikeres og lederes muligheder for at styre forvaltningen. Viden om, hvorvidt, hvordan og under hvilke forhold køn betyder noget for danske offentligt ansattes adfærd, vil kunne anvendes strategisk i relation til daglig planlægning samt rekruttering af medarbejdere, ledere og bestyrelsesmedlemmer.